00
Holdene » Børn og unge

NY SÆSON - september 2011


Holdoversigter kan ses under Tilmelding / betaling

 

Du kan blive instruktør i ROG


ROG mangler instruktører til forældre-barn holdene i den kommende sæson. Hvis det er noget for dig og du ikke kan finde et ledigt hold til dig og dit barn så meld dig til at undervise i bevægelseslege og gymnastik for de små  2-4 år og deres forældre. Hvis du synes det kunne være spændende at påtage dig en instruktør opgave i ROG, så hører vi meget gerne fra dig på job@rog.dk. Det er ikke nødvendigt med erfaring -  vi giver dig de kurser der skal til for at varetage opgaven. Vores øvrige instruktører er ikke længere væk end at de øser af deres mange erfaringer og gode ideer, hvis du har brug for det.

Gymnastik for børn og unge

 

Forældre-barn gymnastik

Du kan gå til gymnastik sammen med dit barn eller barnebarn, når det er 2-4 år. Her leger, kravler, klatrer, danser du sammen med dit barn.
 

Børnegymnastik

I alderen ca. 4-6 år skal børnene prøve lidt af alle gymnastikformer. Her lærer de lidt grundtræning, brugen af redskaber og lidt rytme. Alt dette foregå gennem leg og forbereder til evt. at fortsætte på andre hold.
 

Multigymnastik

ROG tilbyder multigymnastik fra ca. 6-9 og 9-12 år. Der trænes i spring- og redskabsgymnastik,  
kombineret med rytmiske serier. Læs mere under holdene.
 

Rytmegymnastik

Fra ca. 6 år er der hold for gymnaster, som gerne vil fokusere på rytmegymnastik.
Rytme i alle dens former kommer til fuld udfoldelse. Der er også rytmehold for voksne.


Rødovre og Omegns Gymnastikforening - oplevelser, muligheder og fællesskab siden 1924